Invitation til online ordinære repræsentantskabsmøde 2021
Find indbydelsen til online ordinære repræsentantskabsmøde 2021 her:
https://usercontent.one/wp/kickboxing.dk/wp-content/uploads/2021/02/Invitation-til-ordinaere-repraesentantskabsmoede-2021-.pdf
Corona-hjælpepuljen åben igen
Corona-restriktioner forlænget frem til 17. januar 2021
Myndighederne har valgt at forlænge de nuværende landsdækkende corona-restriktioner frem til den 17. januar 2021.
Smittetrykket er fortsat højt i hele landet, og myndighederne har derfor besluttet at forlænge de nuværende corona-restriktioner frem til foreløbig den 17. januar 2021.
Forsamlingsforbuddet for udendørs idræt sænkes fra 10 personer til maks. 5 personer fra d. 6/1 2021
Glædelig jul og godt nytår
Julehilsen
Kære klubber
Vi kan se tilbage på et specielt år, hvor Corona-restriktioner desværre har fyldt rigtig meget. Med et klubliv der d. 11. marts 2020 lukkede helt ned, én sommer med udendørstræning og et efterår, hvor stramme restriktioner igen skulle efterleves, har det været et udfordrende år.
Der skal lyde en stor tak til alle trænere, frivillige, forældre m.m., der har udvist tålmodighed, forsvarlighed og ansvarlighed. I har på trods af skiftende restriktioner stadig formået at skabe gode rammer for jeres medlemmer.
Vi håber, at vi i 2021 i højere grad kan komme til at dyrke kickboxing efter de forhold, vi kender. Med stævner, sparring på tværs af klubber og hold med mere end ti deltagere.
Som tak for jeres store indsats i 2020, vil kontingentet for alle nuværende medlemsklubber være på 10 kr. i 2021.
Tak fordi I passer godt på hinanden og sporten.
I ønskes en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår fra bestyrelsen og medarbejder i Dansk Kickboxing Forbund.
Aflevering af udkast til forbundets nye strategi
D. 1. december afleverede DKF beskrivelsen af ambitionerne for forbundets nye strategi, som løber fra 2022-2025, til DIF.
I forbindelse med den nuværende strategi, hvor én af indsatserne er klubudvikling, har flere klubber trukket i arbejdstøjet i stræben efter at blive endnu bedre.
Som I kan se er der god energi og højt humør.
Indendørs idræt lukkes ned i resten af landet
Smittetrykket stiger fortsat i hele landet, og derfor har myndighederne valgt at udvide de særlige restriktioner, som 69 kommuner allerede er omfattet af, til resten af landets kommuner. Det betyder, at indendørs idræt er lukket ned i hele landet frem til den 3. januar 2021.
Nye restriktioner for 38 kommuner og yderligere 31 (fra fredag d. 11/12)
De nuværende landsdækkende restriktioner forlænges frem til 28/2 (brug af mundbind, gældende forsamlingsforbud, opfordring til hjemmearbejde mv). Det vil i praksis sige, at i de kommuner, som ikke rammes af yderligere restriktioner, kan der fortsat dyrkes idræt indendørs og udendørs. Her gælder forsamlingsforbuddet på 10 personer stadig for voksne, mens undtagelsen for børn og unge t.o.m. 21 år fortsat er gældende.
I 38 kommuner + 31 med særligt høje smittetal indføres der særlige restriktioner, som for idrætten kort fortalt betyder følgende – gældende fra på onsdag den 9. december:
- Al indendørs idræt og foreningsaktiviteter skal holde lukket frem til den 3. januar 2021.
- Udendørs idræt kan fortsat dyrkes, men vil være underlagt det lille forsamlingsforbud på 10 personer for alle aldersgrupper.
- Professionel idræt er fortsat undtaget
- Tilladelsen til 500 tilskuere inkl. deltagere gælder kun udendørs – ikke indendørs
- Der er en kraftig opfordring til, at man tager restriktionerne fra sin hjemkommune med sig, hvis man krydser kommunegrænsen
Nye restriktioner for 17 kommuner i hovedstadsområdet
Børne- og ungeidrætten rammes af de nye restriktioner for hovedstadsområdet. Undtagelsen fra forsamlingsforbuddet for foreningsaktiviteter for unge t. o .m. 21 år elimineres fra på mandag den 7. december og frem til den 2. januar.
Det betyder, at man - ligesom på voksenområdet - maksimalt må forsamles 10 personer.
Ved spørgsmål kontakt udviklingskonsulent Johanne Prisak Pedersen
mail: jppkickboxing.dk
tlf. 92 43 01 49