Match Cup d. 7. november 2020 og Jule Match Cup d. 5. december - AFLYST
På grund af den nuværende corona situation bliver Match Cup d. 7. november 2020, som skulle være afholdt i Jyllinge med mulighed for at stille op i letkontakt, fuldkontakt og K-1 desværre aflyst.
Det samme gør Jule Macht Cup d. 5. december, som skulle være afholdt i Silkeborg med mulighed for Point Fighting og letkontakt.
Det er utrolig ærgerligt med desværre en nødvendighed under corona - omstændighederne.
Anbefalinger for kickboxingtræning - september 2020
Anbefalinger for kickboxingtræning:
- Hvis man føler den mindste ubehag, så tag ikke til træning
- Træningen må gerne foregå indendørs
- Det er tilladt at lave sparring til træning, hvis man holder sig til den samme makker i hele træningen og holder afstand til de andre par i rummet. Tiden for sparringen er underordnet. Forsamlingstætheden må dog ikke komme under 4 kvm pr. person
- Medbring eget håndklæde/klud til træning så der er mulighed for ofte at tørre sved af kroppen. Covid-19 kan godt smitte igennem sved, hvis det kommer i munden på en anden.
- Sørg for så vidt muligt at undgå at spytte på hinanden. Efter sparring så sprit hænder af, hvor der evt. kan være spyt på.
- Udstyr er kun til eget brug. Skal det bruges til flere træninger i træt så sprit det af imellem træningerne.
- Covid-19 kan ikke smitte igennem hud, så kropskontakt er ok, så længe hænder og udstyr sprittes af og sved tørres væk ofte.
- Det gældende forsamlingsforbud skal altid respekteres (pr. 8. juli 100 personer).
- Der må gerne arrangeres sociale aktiviteter i forbindelse med de idrætslige aktiviteter, men der skal være opmærksomhed på, at flere forskellige hold ikke flettes med hinanden. Forsamlingsforbuddet og afstandskravene skal overholdes.
- Bade – og omklædningsfaciliteter samt toiletter må være åbne, hvis sundhedsmyndighedernes anvisninger til rengøring kan overholdes, og hvis de kan indrettes således, at kø-dannelse undgås.
- Klubhuse mv. kan holdes åbent. Ved åbning af cafeer og kantiner skal der være særlig opmærksomhed på at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
- Undgå at salme klubber på tværs
Lokale restriktioner
I 18 kommuner – hovedstaden og Odense
– Aldrig mere end 50 samme sted samme tid
– Må stadig gerne sektionere træning
– Opfordre til at aflyse/flytte sociale arrangementer
– Stadig tilladt med kontakt, men oks på at minimere
– Siddende tilskuere op til 500 stadig tilladt
DM 2020 aflyst
Som følge af coronavirus bliver DM 2020, som ellers skulle være afholdt i Kolding d. 3. oktober, desværre aflyst.
I forhold til Match cup d. 7. november og 5. december, som også er planlagte stævner i efteråret 2020, afventer bestyrelsen udviklingen af COVID-19.
Anbefalinger for kickboxingtræning - august 2020
200 milioner kroner til sommeraktiviteter | DIF
Coronakrisen har været hård for mange, men især børnene har måttet lide mange afsavn: venner, foreningsliv, skole, klubliv og fællesskab. Nu har de fortjent verdens bedste sommer, og det kan I som forbund og forening være med til at give dem!
Fri adgang til svømmehallen, gratis trampolinspring på torvet, åbent klubhus eller styrkelse af den allerede planlagte summer camp, så I har mulighed for at give børnene en endnu bedre lejr. Corona-krisen udfordrer lige nu foreningsidrætten voldsomt, men der er hjælp at hente, hvis man på trods omstændighederne har lyst og overskud til at stå for nye aktiviteter for børn og unge denne sommer.
Mulighederne er mange, når nu kommunerne landet over har fået tildelt 200 millioner kroner tilsammen som et led i den sommerpakke, som netop er blevet vedtaget. Og det kan også komme jeres forening til gode.
De 200 millioner kroner skal nemlig bruges på sommeraktiviteter til børn og unge mellem 6 og 17 år med særligt fokus på at få alle med i fællesskaberne – også de udsatte børn og unge.
Det er meningen, at de ekstra midler skal ses som en mulighed for, at kommunerne kan styrke sommeraktiviteter i samarbejde med lokale foreninger. Jeres forening kan fx øge kapaciteten på sommerlejre, fodboldskoler, svømmecamps og lignende, som er målrettet børn, unge og familier, men det kan også være til noget, der ikke allerede er arrangeret, men som I nu får mulighed for.
Kontakt kommunen hurtigst muligt, hvis I vil vide mere om den enkelte kommunes lokale støttemuligheder og organisering af aktiviteterne – og fortæl om jeres gode ideer.
Vores forslag til, hvad man som forening og kommune kan overveje:
- Skab lettilgængelige aktiviteter og fællesskaber
Fokuser på at få stablet nogle aktiviteter og fællesskaber op, der er lettilgængelige, og ikke nødvendigvis kræver tilmelding. Vi bør sænke tærsklen for deltagelse og skabe åbne, lokale aktiviteter tæt på de børn og unge, der har allermest brug for det. Håbet er også, at aktiviteterne, der bliver arrangeret henover sommeren, kan skabe en rød tråd til de allerede eksisterende foreningsfællesskaber, så børnene får blod på tanden til at prøve mere. - Styrk eller forlæng de allerede planlagte sommeraktiviteter
Mange af jer har allerede planlagt sommerlejre og camps for de lokale børn og unge. Og her er det oplagt at styrke disse lejre fx ved at give børnene en særlig oplevelse, I ellers ikke havde midler til. Nogle sommerlejre vil også kunne forlænges, så deltagerne, foreningerne og kommunerne ikke får ekstra omkostninger. - Genoptag aflyste sommerskoler
Vi ved at mange foreninger har set sig nødsaget til at aflyse deres sommerskoler pga. retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne. Her kan et økonomisk tilskud fx bruges til at aflønne det personale, der har ansvar for, at retningslinjerne bliver fulgt. - Lav særlige aktiviteter i udsatte boligområder
I udsatte boligområder er behovene for aktiviteter og fællesskaber denne sommer store. Derfor kan man som kommune og forening sammen overveje at prioritere ekstra ressourcer til opsøgende arbejde, så man når ud til de børn og unge, som i særlig høj grad har brug for hjælp til at finde frem til de tilbud, I har til dem. - Samarbejd med store faciliteter
Det kan give god mening for de større idrætsfaciliteter at holde åbent henover sommeren. Det er professionelt drevne institutioner med ansatte og fysiske rammer, der kan rumme mange af de planlagte sommeraktiviteter.
Fem hurtige svar/spørgsmål:
Hvordan får foreningen del i pengene?
Lav et konkret forslag til, hvor I som forening kunne udvide en aktivitet eller måske finde på noget nyt, som vil komme kommunens børn og unge til gode. Og tag så kontakt til din kommune. De 200 mio. kr. er blevet fordelt mellem kommunerne på baggrund antal børn og unge mellem 6 og 17 år. Derfor vil mange kommuner bede foreninger byde ind med aktiviteter.
Hvor skal vi henvende os, hvis vi som forening har en idé til sommeraktivitet?
Typisk vil det være i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Det er kommunaldirektøren eller fritidschefen, der har ansvaret for at kommunens penge bliver fordelt ud til foreningerne.
Hvor stort et beløb kan man som forening regne med?
Det kommer an på, hvordan kommunerne vælger at bruge og fordele pengene. Midlerne bliver fordelt mellem flere forvaltninger, men de må kun bruges på nye eller styrkede aktiviteter. Hver kommune har modtaget forholdsmæssigt store millionbeløb. Derfor vil det være vores opfordring at tænke ambitiøst, da kommunerne er interesseret i at få midlerne ud til lokale børn og unge.
Hvornår er der deadline?
Der er ingen specifik deadline, men siden der er meget kort tid til sommerferien, så bør man som interesseret forening hurtigst muligt overveje konkrete aktiviteter og kontakte kommunen.
Bør man byde ind som lokal klub eller forbund?
Kommunerne søger både samarbejde med lokale klubber og forbund. Derfor kan man som forbund både opfordre interesserede medlemsklubber til at byde og kontakte kommuner med konkrete forbundssommeraktiviteter.
Link til DIF´s hjemmeside her
En million til familieidræt - DIF Toms Guldpulje
Guldpuljen er navnet på den million kroner, som Toms deler ud til danske idrætsforeninger landet over. I samarbejde med Danmarks Idrætsforbund bidrager Toms igen i år til at styrke familieidrætten, og det sker på et tidspunkt, hvor der er mere brug for det end nogensinde før. Lokale idrætsforeninger kan søge fra 15. juni.
Corona-nedlukningen har de seneste par måneder gjort, at der ikke har været samme mulighed for at dyrke idræt i Danmarks mange idrætsforeninger. Men med udsigt til en snarlig genåbning af hele idrætsdanmark og en gylden håndsrækning fra Toms Guldpulje er der igen mulighed for at styrke samværet mellem børn, forældre og bedsteforældre i Danmarks idrætsforeninger.
– Mange familier har under Danmarks corona-nedlukning været pressede. At de tilmed har skullet undvære det sammenhold og fællesskab, som mange normalt finder i landets idrætsklubber og foreninger, har været en yderligere udfordring. Jeg glæder mig derfor over, at vi igen i år kan hjælpe idrætsforeninger landet over med at give familierne nogle fælles, sjove oplevelser gennem idræt og hyggeligt samvær, siger Lone Lyng Andersen, Marketing- og Innovationsdirektør hos Toms Gruppen.
Toms Gruppen A/S har siden 1950’erne været aktiv sponsor af det danske idræts- og foreningsliv, og det er andet år, at Toms Guldpulje uddeles. Alle idrætsforeninger tilknyttet DIF kan søge midler til nye eller eksisterende familieaktiviteter.
Sådan søger du:
Idrætsklubber og -foreninger over hele landet kan søge Guldpuljen på guldpuljen.dk frem til den 31. august. Man kan maks. ansøge om 20.000 kr. per klub eller forening, og der uddeles en million kroner i alt i følgende fire kategorier inden for familieidrætten:
• Idræt sammen med børnene
• Idræt, som både børn og forældre dyrker (men ikke nødvendigvis sammen)
• Idræt, som forældre dyrker samtidig med, at børnene dyrker en anden aktivitet
• Fælles idræt i foreningerne som fx familiedag
Måske Toms Guldpuljen er relevant for din kickboxingklub.
Læs mere her
Gratis webinar med DIF: Kom godt fra start i klubben efter corona-pausen!
GRATIS WEBINAR MED DIF
Kom godt fra start i klubben efter corona-pausen!
På torsdag d. 11/6 kl. 17-18 inviterer DIF til et webinar, hvor de sætter fokus på, hvordan man som forening, frivillig eller træner bedst muligt tilrettelægger sine aktiviteter under de gældende retningslinjer og anbefalinger. Samtidig er der gode tips til idræts- og aktivitetsudvikling bredt set.
Det er ganske gratis at deltage – tilmelding via hjemmesiden – link her
God fornøjelse!