Kickboxing Landsholdet 2024
Stort tillykke til de kæmpere, der er blevet udtaget til landsholdet 👏 Brutto- og nettolandsholdet mødes næste gang til landsholdssamling d. 15 juni, som er lukket for ovenstående kæmpere.
Kampsportens Ungecamp
Er du mellem 13 og 25 år og medlem af en klub under Dansk Kickboxing Forbund? Hvis ja, så tag med på vores fællesskabsorienterede ungecamp, som afholdes i samarbejde mellem Dansk Kickboxing Forbund, Dansk Taekwondo Forbund, Dansk Judo- og Ju-Jitsu Union og Dansk Fægte-Forbund. Vi tilbyder en unik weekendoplevelse med både sportslige udfordringer og sociale aktiviteter af høj klasse.
Campen byder på:
👉 Masser af træning
👉 Comedyshow
👉 Poolparty
👉 Sociale aktiviteter
👉 Oplæg om mentaltræning
👉 Oplæg fra en eliteatlet
Praktiske oplysninger:
📅 1.-3. november 2024
📍 Nyborg Idræts- og Fritidscenter
💰 400 kr. (Early Bird til 1. september), herefter 600 kr
👥 Op til 200 deltagere i alt, først-til-mølle princippet
Alle måltider er inkluderet, og du skal selv sørge for transport til og fra Nyborg.
Tilmelding og mere info:
Scan QR-koden eller klik på linket: https://www.holdsport.dk/sports_schools/3123
Bliv en del af en ny og spændende markedsføringskampagne
Vi kan nu præsentere et nyt og spændende tiltag, der omhandler digital markedsføring på sociale medier. I den forbindelse ønsker vi deltagende klubber, som har lyst til at være en del af en kampagne på sociale medier i september, der sigter mod at tiltrække flere voksne medlemmer Det er gratis at være med. Klik på nedenstående pdf for mere info.
Tilmelding foregår på mail til Ulrik på ufk@kickboxing.dk og Nathalie på nabe@dif.dk. Fristen for tilmelding er d. 2 juni kl. 23.59.
Kom med på vores nye træneruddannelse Kickboxing Træner 1!
Vi starter op med vores nye træneruddannelse Kickboxing Træner 1, som er et nyt trænerkursus der er målrettet trænere i kickboxing. Det er således for dig, der ønsker at blive (endnu) dygtigere til at undervise i kickboxing, uanset om du er motions-, børne- eller kamptræner. Kurset afholdes hos Lyngby Kickboxing d. 25 maj + d. 1 juni fra kl. 10-17 begge dage, og man skal være minimum 18 år for at deltage. Adressen er Geels Pl. 40, 2830 Virum. Og hvis man ikke kan i denne omgang, så kommer kurset igen til efteråret (det vil også blive udbudt i Vestdanmark).
Prisen er 900 dkk inkl. frokost pr. deltager. Alle kursister skal være omklædt i træningstøj, da der vil indgå praksisøvelser i salen.
Kurset omfatter i alt 14 timers teoretisk og praktisk arbejde og kommer omkring:
👉 Den gode opvarmning
👉 Teknik
👉 Coaching
👉 Træningsmetodikker
👉 Den gode modtagelse af nye
👉 Mentaltræning
Dette trænerkursus er gældende for trænere i medlemsklubber under DKF og tilmelding foregår klubvis på mail til info@kickboxing.dk senest d. 19 maj 2024 kl. 23.59 med angivelse af navn(e), alder, klub samt hvilken mail der skal modtage fakturaen.
Kickboxing Træner 1 er en del af strategispor 3 om fastholdelse af børn og unge gennem uddannelse.
DKF byder velkommen til nye medlemmer i bestyrelsen!
Ved det seneste ordinære repræsentantskabsmøde den 10. marts blev der valgt nye medlemmer ind i forbundets bestyrelse. Vi ønsker derfor Katrine Rúd Mannemar Pedersen og Mikkel Falk Møller et varmt velkommen i bestyrelsen. Desuden vil vi gerne byde velkommen til Chloé Hillman og Ayoub Saidi, der indtræder som suppleanter for det kommende år. På vegne af DKF ser vi frem til et givende samarbejde med dem alle.
Dette betyder også, at vi må sige farvel til John Skov og Nicolai Fedderholdt, og vi vil gerne takke dem begge for deres dedikerede bestyrelsesarbejde gennem mange år. På samme måde vil vi gerne udtrykke vores taknemmelighed til Pernille Keller Andersen og Henrik Fyhn, der har ydet en stor indsats som suppleanter.
Kampsportens Hjælpetræneruddannelse
Nu starter vi op med Kampsportens Hjælpetræneruddannelse, som er et trænerkursus der er udviklet i samarbejde med flere kampsportsforbund. Det retter sig mod potentielle trænere, som gerne vil introduceres til trænergerningen. Man skal være minimum 13 år for at deltage.
Kurset udbydes både i Glostrup d. 11 april og Fredericia d. 14 april. Og hvis man ikke kan disse datoer, så udbydes kurset igen til efteråret. Tryk på ovenstående indbydelser for mere info.
👉 Tilmelding Glostrup: https://www.holdsport.dk/sports_schools/2965
👉 Tilmelding Fredericia: https://www.holdsport.dk/sports_schools/2964
Kampsportens Hjælpetræneruddannelse er en del af strategispor 3 om fastholdelse af børn og unge gennem uddannelse.
Åben landsholdssamling
Der inviteres til åben landsholdssamling lørdag den 06.05.2023! 👊 Samlingen afholdes hos FIGHTERS i Kolding klokken 11:00 til 15:00.
Til landsholdssamlingen er det vigtigt at have styr på indstilling, lyst og udstyr. Alt skal være i top, da det er nogle af Danmarks bedste kæmpere man skal træne med. Derfor er det også vigtigt at alle trænerne forklarer deres kæmper, hvad det vil sige at møde op til en landsholdssamling og hvad der forventes.
Udstyr til samlingen:
- Alle kæmpere bedes have deres klub t-shirt på
- Hjelm m. nakke og topbeskyttelse
- Tandbeskytter
- Handsker. minimumskrav <50kg 12oz, <60kg 14oz, <75kg 16oz, >75 mindst 16oz, helst 18oz
- Skinner og fødder der går ud over tæerne, med mindre skinner går ud i et med fødderne
- Skridt og bryst beskytter efter for godt befindende
Husk at vi skal passe på hinanden, så udstyret skal være i god stand. Det vil sige ingen lapper, tape, huller eller lignende. Handsker varierer dertil også i polstring, en 10-12oz Sting handske, svarer måske til en Twins/Fairtex handske på 16 oz. Som tommelfingerregel, vælg handsker med så meget polstring på knoerne som muligt.
Ayoub Saidi og Mikkel Schlottmann glæder sig til at se jer igen! Husk at få øvet de bokse øvelser, der blev kørte ved sidste samling. Samt de 3 kombinationer som i selv skal finde på.
Tilmedling skal ske direkte til Ayoub eller ved at kommenter på opslaget herunder. Gerne begge dele. Hvis der er spørgsmål til samlingen, så tag fat i Ayoub eller Mikkel.
Velkommen til Ulrik!
Vi vil gerne byde velkommen til Ulrik Fischer Kjærulff, der er vores nye udviklingskonsulent i Dansk Kickboxing Forbund. Ulrik er uddannet cand. scient. i idræt fra Københavns Universitet, og vil fremover være til rådighed for klubberne. Vi håber, at I vil tage godt imod ham, når han kommer på klubbesøg.
Ulrik kan kontaktes på:
Mail: ufk@kickboxing.dk
Tlf: 92 43 01 49
Årets første åbne landsholdssamling
Lørdag den 25.03.2023 invitere Ayoub og Mikkel til den første åbne landsholdssamling kl. 11:30-15:00. Sted Sjælland, nærmere lokation kommer senest slut uge 11.
Samlingen er for alle dem, som i, som kampholdstrænere tænker, kunne være potentielle landsholds kæmper og har det ekstra der skal til. Vi vil bede jer om at udvælge nøje, så vi kan få et stærkt landshold.
Alle stilarter er inviteret, både senior og junior.
Kampholdstrænere bedes melde tilbage hurtigst muligt, med hvor mange der kommer fra jeres klub, hvad stilarter der kommer, samt om de er junior eller senior, for en bedre planlægning til dagen. Deltagerne bedes sendes til Ayoub på mail ayoub.saidi@kickboxing.dk.
Ny start nye tiltag
Alle kæmpere som møder op, bedes have deres klub t-shirt på samt fuld udstyr.
De respektive klubbers kampholdstrænere inviteres med til samlingen, så vi kan få skabt et godt og åbent sammenarbejde hele vejen rundt.
Der vil fremover blive meldt ud i bedre tid.
Sig velkommen til Ayoub og Mikkel
Det er med stor glæde vi byder velkommen til vores nye landstræner, Ayoub Saidi. Ayoub har haft en lang karriere som national og international kæmper. Dertil er Ayoub pædagogisk velfunderet i sit virke, han er kampholdstræner i Assouik Gym og tidligere faglærer på NEXT.
Det er også med stor glæde at vi kan byde velkommen til Mikkel Schlottmann som assisterende landsholdstræner. Mikkel har tidligere været en uvurderlig hjælp i de forudgående år og vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde. Til daglig har Mikkel sin gang i Kickboxing Academy, hvor han er kampholdstræner.
Vi glæder os i Dansk Kickboxing Forbund til samarbejdet med de to herre og at have dem som en del af landsholdsudvalget.