Der inviteres til åben landsholdssamling lørdag den 06.05.2023! 👊 Samlingen afholdes hos FIGHTERS i Kolding klokken 11:00 til 15:00.
Til landsholdssamlingen er det vigtigt at have styr på indstilling, lyst og udstyr. Alt skal være i top, da det er nogle af Danmarks bedste kæmpere man skal træne med. Derfor er det også vigtigt at alle trænerne forklarer deres kæmper, hvad det vil sige at møde op til en landsholdssamling og hvad der forventes.
Udstyr til samlingen:
- Alle kæmpere bedes have deres klub t-shirt på
- Hjelm m. nakke og topbeskyttelse
- Tandbeskytter
- Handsker. minimumskrav <50kg 12oz, <60kg 14oz, <75kg 16oz, >75 mindst 16oz, helst 18oz
- Skinner og fødder der går ud over tæerne, med mindre skinner går ud i et med fødderne
- Skridt og bryst beskytter efter for godt befindende
Husk at vi skal passe på hinanden, så udstyret skal være i god stand. Det vil sige ingen lapper, tape, huller eller lignende. Handsker varierer dertil også i polstring, en 10-12oz Sting handske, svarer måske til en Twins/Fairtex handske på 16 oz. Som tommelfingerregel, vælg handsker med så meget polstring på knoerne som muligt.
Ayoub Saidi og Mikkel Schlottmann glæder sig til at se jer igen! Husk at få øvet de bokse øvelser, der blev kørte ved sidste samling. Samt de 3 kombinationer som i selv skal finde på.
Tilmedling skal ske direkte til Ayoub eller ved at kommenter på opslaget herunder. Gerne begge dele. Hvis der er spørgsmål til samlingen, så tag fat i Ayoub eller Mikkel.