DANSK KICK- & THAIBOXING FORBUND

Jan Andersen
Græsager 103
2980 Kokkedal
Tlf.:49144223, mobil: 26373717
Fax: 49144223
e-mail: JBA@email.dk

 

Etablering af den Skandinaviske sammenslutning, lørdag den 15. december 2014

Danmark var vært for de Skandinaviske lande da der, lørdag den 20. december 2014 blev etableret en skandinavisk sammenslutning i WAKO.

Mødet fandt sted på Østerbro i Svanemøllehallen i ved Zen-To´s klublokaler. Det var et møde som Daimi Akin (fra Norge) havde indkaldt til og som, i samarbejde med Jan Andersen (fra Danmark) blev afviklet i København.

De indbudte var:

Sverige:    Præsident, Håkan Ozan, Landsholds Chef, Magnus Segerberg

Finland:    Præsident, Antti Sariola, Landsholdstræner, Pasi Rantala

Norge:      Præsident, Thomas Steenberg, Landsholdstræner, Daimi Akin

Danmark: Præsident: Jan Andersen, Landsholds Chef, Thomas Jensen, og

Landsholdstrænerne, Lars Krusaa, Henrik Lønstrup Fyhn

Afbud fra: Præsident Finland, Antti Sariola, og Landsholds Chef Danmark, Thomas Jensen

Formålet med sammenslutningen er at styrke samarbejdet i Skandinavien, ved bland andet at få koordineret de enkelte landes aktiviteter således at de ikke afholdes på de samme datoer.

Der sigtes mod (fra 2016), at alle fire lande afholder deres nationale mesterskaber i starten af april.

Fremadrettet vil der også være fokus på blandt andet, Danish Open, Skandinavien Open, Sverige Open, og en sommer træningslejr i Norge som afvikles den (12-14 juni eller 19-21 juni) datoen er ikke fastlagt endnu.

Der ud over blev der talt om de enkelte landes stærke og svage sider og hvordan vi kan hjælpe hinanden, og trække på de erfaringer som vi alle sammen har.

På mødet blev der også talt om det forestående valg til Præsident posten i WAKO´s hovedbestyrelse, hvilket naturligvis har stor betydning for WAKO´s fremtid og ikke mindst de Skandinaviske lande. Der er vigtigt at vi har fælles “fodslag” når der er valg, for sammen er i stærke. Daimi (fra Norge) foreslog at vi holdt det næste møde i forbindelse med Irish Open. Han mente, at der ville være rigtig mange af de andre landes præsidenter til stede, da det jo er et af de

rigtig store mesterskaber der bliver afviklet inden valget, og som også er der hvor rigtig mange landene finder deres kandidat til posten som præsident for WAKO.

Mødet foregik i en afslappet og hjertelig stemning, da de fleste jo har kendt hinanden gennem mange år. Som afslutning på mødet bød DKF på middag, inden vores Skandinaviske venner blev kørt til lufthavnen igen. Herfra skal lyde en stor tak til alle mødedeltagerne og deres arrangement i mødet.

Med venlig hilsen

Jan Andersen
Formand for DKF


Fra venstre mod højre: Formand for Danmark Jan Andersen, Formand for Norge Thomas Steenberg, Formand for Sverige Håkan Ozan, Landstræner Norge Daimi Akin, Landstræner Finland Pasi Rantala, Landstræner Danmark Henrik Lønstrup Fyhn, Landsholds Chef Sverige Magnus Segerberg.

(Landstræner Danmark Lars Krusaa, er ikke med på billedet grundet arbejde).