Hvordan leder du en forening på afstand? Hvordan holder du medlemmerne varme via Facebook? Og hvordan bruger du coronatiden til at skabe et foreningsårshjul? Det er blot tre af de spørgsmål, som besvares med praktiske værktøjer målrettet din idrætsforening i DIF’s nye inspirationskatalog til foreningerne.

Alle DIF’s knap 9.000 idrætsforeninger er ramt af den igangværende coronakrise. Men de er ramt meget forskelligt. Nogle idrætsforeninger har ikke afviklet en eneste træning i månedsvis, mens andre foreninger kan se lyset for enden af tunnelen og er på vej tilbage til en foreningshverdag, som dog er anderledes, end før coronaen gjorde sit indtog i Danmark.

Derfor har en række DIF-konsulenter trukket i arbejdstøjet og skræddersyet et katalog med håndgribelige og inspirerende tricks og praktiske værktøjer, som passer til din forenings coronasituation.

 

Svar og få hjælp
For at inspirationskataloget passer bedst muligt til din idrætsforening, så skal du svare på to spørgsmål om, hvordan din forening er påvirket af coronakrisen, og hvor langt I er i jeres sæson. Herefter ledes du til et digitalt katalog fyldt med lavpraktiske værktøjer, som passer til din forening.

Hvis du fx svarer, at din idrætsforening ikke har nogen fysiske aktiviteter i øjeblikket pga. coronakrisen, og at I skal til at forberede jer til en ny sæson efter sommerferien, så vil du blive ledt til et katalog bestående af værktøjer som fx ’Fasthold jeres voksenmedlemmer’, ’Inspiration til mail-hilsen under corona’ og ’Udendørsidræt som alternativ i næste sæson’.

Du finder med sikkerhed værktøjer, som er målrettet din idrætsforening, og som er lige til at tage op af kassen og bruge i praksis.

Klik her


Budo Xperten
Budo Xperten
Budo Xperten

Bliv en del af
kickboxing i Danmark

Bliv Sponsor

Om Dansk Kickboxing Forbund
Dansk Kickboxing Forbund er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF) samt en del af World Association of Kickboxing Organizations (WAKO) og har siden 2001 været officiel repræsentant og formidler af kickboxing og K-1 i Danmark. Vi er organiseret igennem et antal udvalg, der er med til at sikre et højt aktivitetsniveau samt udvikling og vækst indenfor kickboxing og K-1 i Danmark.

Dansk Kickboxing Forbund (DKF)
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
DK-2605 Brøndby
Tlf: +45 9243 0149
Email: info@kickboxing.dk
CVR: 2619 7511

Privacy Preference Center