SPARRINGSSAMLING I CHIN-GU.

Lørdag den 8. september.

Mange klubber deltog i sæsonens første sparringssamling, hvilket betød rigtig god bredde i forhold til alle de fremmødte. Samlingen blev afholdt i Chin-gus lokaler, og var for flere kæmpere en god test inden Nordic open lørdag den 22. september i Baunehøjhallen, der afvikles i samarbejde med DKTF og Chin-gu.


EN VERDENSMESTER PÅ BESØG.

Lørdag-søndag den 25.-26. august.

I weekenden den 25-26 august havde DKTF fornøjelsen af at afholde det første IPFT (Intensive Point Fight Training) seminar med stifteren af IPFT Gregorio “Grillo” di Leo.

Seminaret blev afholdt i Nørrebonx lokaler på Nørrebro i København, og havde besøg af kæmpere fra 6 forskellige klubber, det danske pointfighting landshold og det norske pointfighting landshold. Udover kæmpere som dagligt dyrker pointfighting havde en del let kontakt kæmpere fundet vej til seminaret, for at lære mere om pointfighting teknikkerne, og hente inspiration til deres egen kampstil, hvilket til fulde lykkedes.
Weekenden bød på 4 træningspas med i alt 10 timers træning, og var en stor succes som gentages i 2013.


DKTF KLUBBESØG HOS KICKBOXING TEAM ESBJERG.

Mandag den 18. juni.

I forbindelse med DKTF klubbesøget hos Kickboxing Team Esbjerg blev  aftenen indledt med en teknisk træning ved DKTF repræsentant Thomas Jensen. Stor tak og ros til klubbens trænere Daniel Laursen og Daniel Pedersen for at tage så godt imod en træner udefra, samt være åben og imødekommende for indspark og inspiration til den daglige træning.


DKTF KICKBOXING TRÆNINGSSEMINAR.

Lørdag den 16. juni kl. 12.00.

Ved kickboxing trænings-seminaret blev der arbejdet med nogle kombinationer og gået omgange af de fremmødte fra henholdsvis Aalbrog kickboxing, Chin-gu og Zento.


DKTF KIDS MATCH CUP.

Lørdag den 9. juni.

I samarbejde med Kolding kung fu & kickboxing blev det første DKTF kids match cup afholdt i Kolding. Der var medaljer og diplomer til alle deltagerne og kampe i både semi- og letkontakt.
TV-Kolding kiggede forbi og fik lavet et fint indslag om fremtidens kommende kickboxing stjerner.

Se indslaget her: http://www.tv-kolding.dk/index.php/2011-08-13-10-57-38/rundt-i-kommunen


WAKO WORLD CUP, BESTFIGHTER 2012 - BRONZE-REGN TIL DANMARK.

1. juni – 3. juni.

Det blev til i alt 5 bronze-medaljer til det danske landshold i kickboxing og 2 bronze-medaljer til klubkæmperne fra henholdsvis Chin-gu og kickboxing Academy ved dette års Bestfighter i Italien.

Niveauet er altid utrolig højt og de fleste klasser har selvskab af VM og EM medaljetagerne.


DACASCOS OPEN 2012.

Lørdag den 12. maj.

Ida Ballegaard, Christoffer Andersen og David Rasmussen deltag lørdag den 12/5 i Dacascos Open i Hamburg. Det blev en længere affære da stævnet startede klokken 9 om morgenen og først var forbi klokken 22.

I ungdomsklasserne bruger Dacascos nogle andre vægtklasser/aldersklasser hvilket medførte at Christoffer skulle møde modstandere som var både ældre og op til 3 år ældre og 10 kg tungere end ham selv, hvilket var en lidt for stor opgave. Ida mødte jævnaldrende modstandere – men i åbne vægtklasser for piger. Hun gjorde det superflot og endte med at vinde guld i sin ene vægtklasse og tage sølv i den anden. David fik 2 x bronze med hjem.


DKTF DM 2012.

Lørdag den 28. april.

Omkring 160 startere fordelt på følgende klubber: Esbjerg, 2 x Kolding, Bispebjerg, Lyngby, Zen-To,
Haderslev, Aalborg, Copenhagen Wuzuquan Academy, Jyllinge, Chin-Gu, Kickboxing Academy og Nørrebronx.

Bedste mikro: Lauge Petersen fra Bispebjerg
Bedste kadet: Maria Bertelsen, Kolding kung fu & kickboxing
Bedste fuldkontaktkæmper: Delwar Ali – Aalborg kickboxing
Bedste kvindelige letkontaktkæmper: Sophie Ytte – Zen-To
Bedste mandlige letkontaktkæmper: Casper Andersen, Kolding kung fu & kickboxing
Bedste kvindelige semikontaktkæmper: Line S. Hansen, Haderslev
Bedste mandlige semikontaktkæmper: Daniel Laursen – Team Esbjerg Kickboxing

Flest deltagende kæmpere 2012: Kolding kung fu & kickboxing
Flest danske mestre 2012: Kolding kung fu & kickboxingÅrets kvindelige kæmper 2012: Mia Hansen, Copenhagen Wuzuquan Academy

Årets mandlige kæmper 2012: Thomas Jensen, Kolding kung fu & kickboxing

Årets dommer 2012: Lars Hetmar, Kickboxing Academy

Resultatliste-Kamptræ – DM 2012 (357 kb)


AUSTRIAN CLASSICS 2012.

20 – 21. april, Innsbruck

Sølv og bronze til David Rasmussen ved Austrian Classics World Cup stævne

Austrian Classic 2012 blev afholdt 20-21/4 i Innsbruck med over 1700 deltagere. Det danske semihold deltog ved Ida Ballegaard, Christoffer Andersen, Mikkel Lind og David Rasmussen. De tre juniorer røg desværre hurtigt ind i Ungarnske og Italienske topkæmpere og måtte alle 3 se sig besejret tidligt i turneringen.

David var rykket op i -89kg og -94kg klasserne. I -94 klassen blev det til en semifinale som blev snævert tabt, hvilket hjembragte en bronzemedalje.

I -89kg gik det endnu bedre idet David nåede finalen hvor han skulle møde en russer. De fulgtes ad til 4-4, men på det tidspunkt måtte David betale prisen for 9 kampe lige efter hinanden, og fik den ondeste krampe i begge ben samtidigt. Han kom dog på benene igen og kæmpede kampen færdig, men måtte se sig slået med 4 point, og fik dermed sølv.


DKTF KICKBOXING TRÆNINGSSEMINAR.

Søndag den 1. april.

Kickboxing træningsseminar hos Kolding kung fu & kickboxing ved den russiske træner Leonid Ilchenko søndag den 1. april.

Deltagende klubber: Aalborg kickboxing, Team Esbjerg kickboxing, kickboxing Academy og Kolding kung fu & kickboxing.

Indbydelse og information: 01.04.2012.Seminar Leonid Petrovic (94 kb)