Vi skal i gang med at implementere Sportdata, som vi fremover skal anvende til planlægning og administration af stævner som forbund under WAKO. For at sikre en god og effektiv implementering søger vi nu fire superbrugere (to i Vestdanmark og to i Østdanmark), som vil være centrale i at hjælpe klubberne med at komme godt i gang med Sportdata 🥊💻

Om rollen som superbruger:

👉 Superbrugerne vil blive eksperter i Sportdata og skal i begyndelsen støtte klubberne med oprettelse af events, indtil alle klubber er komfortable med platformen.
👉 Det er en fordel, hvis du er lidt IT-kyndig og har lyst til at oprette spændende stævner på Sportdata, der kan tiltrække flere kæmpere – både danske og udenlandske.
👉 Kendskab til kickboxing er vigtigt for at forstå og kunne anvende Sportdata effektivt.
👉 Superbrugerne vil mødes og arbejde tæt sammen samt se to videoer om, hvordan systemet fungerer.
👉 Der vil være mulighed for at mødes med repræsentanter fra Sportdata under Danish Open næste år, samt potentielt afholde et Teams-møde med dem for yderligere sparring.
👉 Superbrugerne vil være til rådighed for løbende sparring med klubberne, når der opstår spørgsmål eller behov for hjælp undervejs.

Superbrugerne kommer derfor til at spille en vigtig rolle i at udvikle kickboxing i Danmark og tiltrække kæmpere fra både ind- og udland. Samtidig bliver du værdifuld for din egen klub, hvis den skal afholde et stævne, og du får et honorar på niveau med dommerne ved deltagelse i stævner.

Det er en vigtig opgave, for at vi sammen kan styrke sporten.

Hvis dette lyder som noget for dig, så tøv ikke med at kontakte os på mail til info@kickboxing.dk 📧