Så er det igen tilladt at træne indendørs.
Se de mest relevante retningslinjer for kickboxing herunder:
- Idræt med kropskontakt er tilladt. Opfordringen er at minimere andelen af tid med kropskontakt, særligt ansigt-til-ansigt-kontakt. Forudsat at der er ekstra stor opmærksomhed på de øvrige anbefalinger – særligt ved hygiejne og forebyggelse af kontaktsmitte.
- Kampsportsaktiviteter og dans er tilladt, hvis de generelle sundhedsmæssige retningslinjer, afstandskrav og forsamlingsforbud kan efterleves på forsvarlig vis. Opfordringen er at minimere andelen af tid med kropskontakt — særligt ansigt-til-ansigt-kontakt.
- Hvis der i forbindelse med aktiviteterne og brug af faciliteter benyttes rekvisitter (fx ketsjer eller golfkøller, handsker), anbefales det, at der så vidt muligt benyttes personlige rekvisitter. Hvis dette ikke er muligt, skal der være særskilt opmærksomhed på rengøring af fælles kontaktflader.
- Det gældende forsamlingsforbud skal altid respekteres (pr. 8. juni 50 personer). Der må godt være flere end forsamlingsforbuddet til stede på én idrætsfacilitet – dog kun så længe, der er tale om forskellige aktiviteter og grupper, der hver især holder sig indenfor forsamlingsforbuddet
- Hvis der er flere grupper til stede i/på den samme idrætsfacilitet, skal man sikre, at der er tilstrækkelig afstand mellem grupperne, så de ikke udgør én samlet gruppe. Anbefalingen er, at der er mindst 2 meter mellem hver bane. Det er muligt at inddele store baner i mindre zoner. Her anvendes kegler, toppe, snor, skillevægge eller anden tydelig markering, der klart afgrænser banen/zonen. Banestørrelser og aktivitetsareal er forskellige i de respektive idrætter, hvorfor forsamlingstætheden kan variere fra idræt til idræt. Forsamlingstætheden må dog ikke komme under 4 kvm pr person.
- Der bør være enten personale eller frivillige til stede under aktiviteterne, der har til opgave at forebygge opbygning af tætte forsamlinger.
- Der skal være en træner eller frivillig til stede pr. gruppe, når der er tale om aktiviteter for børn og unge.
- Deltagerne til aktiviteterne skal straks ved ankomst til idrætsfaciliteten placere sig i den gruppe, som de deltager i under aktiviteten. Grupperne må ikke flettes, og deltagere må ikke skifte mellem forskellige grupper under aktiviteten.
- Klubhuse mv. kan holdes åbent. Ved åbning af caféer og kantiner skal der være særlig opmærksomhed på at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det vil være ejeren af den enkelte facilitet, som konkret beslutter, hvorvidt der tillades adgang til toiletter og klubhuse og evt. nærmere retningslinjer herfor.
- Der kan åbnes for bade- og omklædningsfaciliteter samt toiletter, hvis sundhedsmyndighedernes anvisninger til rengøring kan overholdes, og hvis de kan indrettes således, at kødannelse undgås. Endvidere opfordres faciliteter, foreninger og andre aktører til at finde gode lokale løsninger vedrørende rengøring og opsyn med omklædningsrum.
Se alle retningslinjer fra DIF her:
DIF DGI og Firmaidrættens retningslinjer for genåbning af al idræt_11.juni
Få svar på spørgsmål her:
QA_Forbund_11. juni.2020
Uddybende retningslinjer fra forbundet ift. sparrings træning
Uddybende retningslinjer fra forbundet ift. sparrings træning