Kickboxing.dk er den nye hjemmeside for Dansk Kickboxing Forbund og ikke mindst for kickboxing i Danmark. Der er blevet lagt mange timer i den nye hjemmeside, som fungerer på tværs af alle enheder og vil være med til at give Dansk Kickboxing Forbund et mere moderne udtryk på den digitale front.

Til trods for der stadig mangler at blive opdateret diverse billeder af bestyrelsesmedlemmerne, udvalgsmedlemmerne m.m. kan du stadig finde alt den nødvendige information om DKF, nyheder, aktiviteter og landsholdet.

Der vil komme en email rundt til medlemsklubberne angående nyt login til Klub login. Det er nu nemmere for klubberne at holde sig opdateret på kommende bestyrelsesmøder m.m.

Ny hjemmeside til Dansk Kickboxing Forbund

Vores gamle hjemmeside, dktf.dk, vil stadig være tilgængelig nogle uger endnu, da vi stadig arbejder på at flytte billeder, dokumenter og gamle nyheder med over på den nye hjemmeside.

Vi håber at der vil blive taget godt imod den nye hjemmeside og skulle der opleves problemer med funktionaliteten af hjemmesiden kan der skrives til det online team i PR & Marketingsudvalget. Vi vil og så gerne opfordre alle repræsentanterne fra de forskellige klubber til, at tjekke deres kontaktinformationer igennem under “Klubber“.