I weekenden afholdt SENSHI den første udgave af SENSHI Fight Night, og hvilket event det blev!

SENSHI havde i den grad slået stort brød op og skabt rammerne for en aften, der mindede om de store internationale fight events. Ringen var omkranset af professionel belysning, fotografer og storskærm, mens en ring-announcer præsenterede kæmperne, og aftenen bød på spektakulære ring-walks.

Mere end 500 tilskuere havde købt billet til enten tribuneafsnittene eller VIP-bordene tæt på ringen. De blev serviceret af omkring 50 frivillige, som sørgede for, at aftenen forløb så professionelt og gnidningsfrit som muligt.

På fight cardet var der både pre card, middle card og main card, bestående af kampe med danske og internationale kæmpere, hvor de danske klubber var stærkt repræsenteret. SENSHI, Kickboxing Academy, Kickboxing Team Esbjerg, Ribe Tigers, Zen-to, Sydkysten Kickboxing og Lyngby Kickboxing var alle repræsenteret med kæmpere.

SENSHI Fight Night var indiskutabelt en flot præsentation af dansk kickboxing og et stærkt eksempel på, hvad der kan skabes, når ambitioner og frivillige kræfter går hånd i hånd.

Fra Dansk Kickboxing Forbund skal der derfor lyde en stor tak til SENSHI og Asoth for det enorme frivillige arbejde, og for modet til at tænke stort på vegne af dansk kickboxing.

Samtidig skal der lyde en stor tak til alle kæmpere, trænere, dommere, frivillige, tilskuere og klubber, som var med til at gøre SENSHI Fight Night til en helt særlig aften i Nyborg.

Nedenfor ses et lille udsnit af billeder fra eventet.


Budo Xperten
Budo Xperten
Budo Xperten

Bliv en del afkickboxing i Danmark

Bliv Sponsor


DKF-sponsorer

Om Dansk Kickboxing Forbund
Dansk Kickboxing Forbund er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF) samt en del af World Association of Kickboxing Organizations (WAKO) og har siden 2001 været officiel repræsentant og formidler af kickboxing og K-1 i Danmark. Vi er organiseret igennem et antal udvalg, der er med til at sikre et højt aktivitetsniveau samt udvikling og vækst indenfor kickboxing og K-1 i Danmark.

Dansk Kickboxing Forbund (DKF)
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
DK-2605 Brøndby
Tlf: +45 9243 0149
Email: info@kickboxing.dk
CVR: 2619 7511

Privacy Preference Center